Opbygning af maskinparkens flishugger krævede en stærk traktor.

Indehaver af Skovbygaard A/S, Kasper Nielsen var på udkig efter en ny flishugger til sin maskinpark og kravene til den kommende traktor var høje. Traktoren skulle både kunne skovindækkes for at sikre farbarheden i skovene samt den skulle også kunne bære en specialdesignet opbygning med påsat flishugger, kran og kasse til træflis. Kasper Nielsen valgte CLAAS XERION 4000, fordi den havde styrken til at kunne bære de ekstra mange tons, der naturligvis ville komme som resultat af opbygningen til flishugger. 

Skovbygaard A/S Forest Biomass ligger i Vester Hjermitslev  og her er hovedbeskæftigelsen fremstilling af træflis til både fjernvarmeværker i Nordjylland samt til privatkunder. Der indgår naturligvis også skovning, fældning og etablering af skov i Skovbygaards service. Her drives en miljørigtig, moderne og effektiv maskinpark, hvor træflis fra Skovbygaard A/S er tildelt den bæredygtige SBP-certificering. Det står for Sustainable Biomass Program, det betyder at processen fra fældning til genetablering af ny skov samt flishugning driftes uden at tære på naturens ressourcer. Certificeringen er, ifølge Kasper Nielsen, et kvalitetsstempel af Skovbygaards driftsmetoder og har da også været med til at sikre en række aftaler med levering af deres træflis til lokale varmeværker. 

Det er netop produktionen af træflisen, som denne gang bringer os til det nordjyske, hvor Kasper Nielsen har afsat tid i en ellers travl kalender til at gennemgå Skovbygaards specialdesignede og -opbyggede CLAAS XERION 4000. 

Grundige overvejelser inden køb

Da Kasper Nielsen besluttede sig for at undersøge markedet for en traktor, der kunne indgå i Skovbygaards maskinpark, vidste han godt at det ville kræve en særlig stærk traktor, der kunne opfylde de behov som bedriften havde brug for. 

"For to år siden gik jeg med planer om at ville bygge en rækkegående flishugger. Jeg var rundt på markedet for at se, hvad der var af forskellige maskinmodeller og valget faldt så på CLAAS XERION. Jeg havde kendskab til den, og synes det nok var den bedste traktor, der var på markedet - og den stærkeste med den bedste Mercedes motor som jeg synes kører godt", udtaler Kasper Nielsen. 

Ved vores ankomst er både dagen på Skovbygaard og XERION allerede godt i gang. Den ombyggede XERION flishugger køres lige nu af Peter Hansen, der tipper et fuldt læs træflis af i en container. En lokal vognmand holder klar til at køre det containerfulde læs træflis afsted til et varmeværk i nærheden. 

 

Et stærk fundament til mange ekstra tons

Kasper Nielsen fortæller, at det har taget ca. seks måneder at opbygge XERION. Fx er hele opbygningen af flishuggeren med kran og kasse tegnet i et 3D program, og der er da også blevet rådført med specialister på alle områder, da man ikke kan købe et færdiglavet produkt. 

Det er flishuggerproducenten NHS fra Silkeborg, der har stået for selve udformningen og designet af flishuggerens opbygning. Tipkassen, der er sat på XERION, kan hæves til en højde på 4 meter og kommer fra Alsidig Maskinfabrik i Sønderjylland. Selve skovinddækningen blevet designet af Kasper selv og blevet bygget på Skovbygaards eget værksted, hvor også kranen er monteret. 

"Vi har kun været positive overfor udviklingen af CLAAS traktoren. Dét, at den har kunnet bære at trække de ting vi hænger på, selvom den er blevet lidt tungere end vi havde regnet med, klarer den det fint". 

Det frie udsyn 

Også Peter Hansen mærker en forskel ved Skovbygaards nye flishugger, da XERIONs kabine er placeret på en vendbar platform, der giver Peter frit udsyn hele vejen rundt om maskinen. Når der skal arbejdes med flishugger og kran foran, sidder Peter højt og kan se alt hvad der foregår. De samme udsynsmuligheder er der også bagud når træflisen skal tippes af i fx vognmandens container. 

Peter Hansen er godt tilfreds med XERION. Og taget i betragtning af at opbygningerne er blevet tungere end deres oprindelige beregninger, så har XERION kunnet bære det. 

Picture 1
Picture 2
Picture 3

OM XERION 5000 - 4200:

  • Trinløs transmission til over 500 hk
  • Stærk og effektiv tranmissionsstreng
  • Fire lige store hjul med en diameter på op til 2,16 m (710- og 900-dæk) eller bælter (ekstraudstyr) sikrer fremragende trækkraft
  • Alsidigt udvalg af ekstraudstyr inklusive vendbar kabine sikrer optimal tilpasning af kundebehov
  • Fuld udnyttelse af traktorens kapacitet ved lave motoromdrejninger