”Når vi har haft andre mærker på demo, har vi svært ved at nå samme gode brændstoføkonomi, som vi kan med vores JAGUAR”

Hos Bredebro Maskinstation er brændstoføkonomi vigtigt – Særligt for finsnitteren. 

Hos Bredebro Maskinstation i det sydvestlige Jylland beskæftiger indehaver Søren Gad 10 fuldtidsansatte plus afløsere, primært med opgaver indenfor grovfoder og gylle. En af de store opgaver er snitning af græs og majs til foder.​ 

Maskinstationen forsøger at holde en rimelig ny maskinpark og holde sig opdaterede på nyeste teknologier, hvilket er en gode for maskinstationen og deres kunder.
I de fem år, hvor Søren Gad har ejet Bredebro Maskinstation, har de kørt JAGUAR. Og før han kom til, var det også JAGUAR.

”Drifts- og brændstoføkonomi betyder meget på alle vores maskiner, men specielt når vi kigger på vores snittere. En snitter er en dyr maskine, og det er uanset farven, men derfor er driftsøkonomien med fx gensalgsværdien vigtig, så vi kan få handlet til en ordentlig pris bagefter,” fortæller Søren Gad og fortsætter;

”Brændstoføkonomien betyder selvfølgelig også meget, fordi vi fx har haft en snitter, som sidste år har snittet ca. 75.000 tons, og så er det altså ikke ligegyldigt, om den bruger 0,2 L/tons mere eller mindre".

Maskinstationen bruger lidt over en halv liter brændstof pr. ton, når de snitter med en JAGUAR fordelt over hele sæsonen. Det er de meget tilfredse med, særligt når de sammenligner andre mærker, som de har haft på demo, ”når vi har haft andre mærker på demo, så har vi svært ved at nå samme gode brændstoføkonomi, som vi kan med vores JAGUAR”, beretter Søren Gad.

Brændstofforbruget registreres på to måder, hvor de både skriver tallene ind ved tankning og også bruger TELEMATICS fra CLAAS. Ved TELEMATICS registrerer snitteren selv sit forbrug, og det giver et retvisende billede af antal snittede tons samt antal liter diesel. 

”Vi bruger C5 med Agromat fra Maskinstationsforeningen, hvor vi kan analysere på vores maskiners driftsøkonomi med timer på værkstedet, på rengøring og klargøring m.m. Så der får vi et rigtig godt overblik over, hvad den enkelte maskiner præsterer. Vi bruger mest tallene efter en sæson, hvis nu vi fx synes, at der er en maskine, som har haltet lidt, så bruger vi lidt tid på at analysere på, hvor det er gået galt henne og skal den måske skiftes til noget nyere”, forklarer Søren Gad og fortsætter;

”Jeg synes godt, at vi kan sige, at vi er lykkedes med at optimere vores bedrift ved at analysere på tallene. For det er vigtigt for os, at vi ved, hvad vi kan forvente og kan forlange af vores leverandører. Så vi ved godt, hvad det må koste at køre med en snitter eller en gummiged, eller hvad det nu måtte være”.

To snittere i én 
Bredebro Maskinstations JAGUAR finsnittere er udstyret med DYNAMIC POWER, som automatisk regulerer motorydelsen efter materialemængde, belastning og ønsket kapacitet. Hos Bredebro betyder det, at man kan skrue ned for finsnitterens effekt og derved spare brændstof og køre til en lavere timeløn for kunden. 

”Vi har DYNAMIC POWER på vores finsnittere, som blandt andet gør, at vi kan skrue ned for dem ved et mindre slæt i sommertiden og køre med lidt færre heste, hvis der ikke er behov for dem. På nogle bedrifter er det blevet en udfordring med, at snitterne er blevet for store. Så der kan vi skrue ned for snitteren, så dem i stakken kan følge med og køre til en mindre timeløn. Så man har nærmest to snittere i én", fortæller Søren Gad.

De rigtige sliddele hjælper til en bedre brændstoføkonomi og optimal snitning 
Snitterne er nøglemaskiner på maskinstationen, hvilket spiller meget ind på valget af sliddele, fordi de har erfaret, at gode sliddele giver flere timer i maskinerne med optimal snitning, hvilket Søren Gad forklarer her; 

”Ved at købe nogle rigtig gode sliddele får vi også bare nogle flere timer i snitteren, hvor den snitter optimalt. Og der er ingen tvivl om, at det også hænger sammen med en god brændstoføkonomi, når man har nogle gode knive og et godt modskær”.

Lige præcis et godt modskær har vist sig at være effektivt for en maskinstation som Bredebro, hvor de har eksperimenteret med et ekstra hårdt modskær, der både kan klare græs og majs. 

”Selvfølgelig er det et dyrt modskær, men for os passer det, at vi kan køre en hel sæson på en side, og så vender vi den til næste år. På den måde holder modskæret to sæsoner”, fortæller en tilfreds Søren Gad.

Søren Gads tilfredshed fortsætter også, når han taler om komforten i en CLAAS JAGUAR finsnitter.

”Komfortmæssigt ligger en CLAAS snitter i top. Der er et lavt støjniveau i kabinen, særligt når vi sammenligner med andre mærker. Og det er virkelig noget, der er dejligt som chauffør, at man ikke har den der summen for ørerne, når man kommer hjem", fortæller Søren Gad.

JAGUAR er kendt for let service
Allerede siden den første JAUGAUR blev født har serviceadgang været et vigtigt punkt hos CLAAS. Noget som har fulgt med i udviklingen af maskinen lige siden.
 
”En JAGUAR snitter har jo altid været kendt for at være nem at lave service på. CLAAS har været nogle af de første, som gjorde finsnitteren let at åbne ude foran. Lige at få indføringen op og komme ind til knivene. Det har de jo holdt ved i mange år”, fortæller Søren Gad om den daglige service.

Nogle gange kommer man desværre i en situation midt i sæsonen, hvor man ikke selv har mulighed for at afhjælpe et problem. Søren tillægger det stor værdi, at man kan blive hjulpet hurtigt videre i sæson, hvis uheldet er ude. Om det enten er med hurtig serviceassistance fra forhandleren – A.P. Jørgensen – eller med leje af en tilsvarende snitter, så er det bare guld værd, at man kan komme hurtigt videre, hvis man har regnvejr hængende over hovedet. 

”Man kan bare mærke at A.P. Jørgensen og Danish Agro, at de vil de her snittere. De både vil og de kan, fordi de har kapaciteten til at få det gjort, så det kører. Det er virkelig en positiv oplevelse”, fortæller Søren Gad.