Danske snitterpiloter i topklasse

Publisheret: 15.12.20

Under den 10 dage lange demotour har de danske snitterpiloter præsteret det som Produktchef for CLAAS JAGUAR, Hubert Erdmann, kalder "Top CLAAS". Andre CLAAS medarbejdere er også imponerede over de danske snitterpiloters evner til, i vid udstrækning, at kunne føre finsnitteren på så optimale måder efter ganske kort igangsætning. 

JAGUAR 990 TERRA TRAC (med bælteundervogn) er udstyret med motorteknologi, som man ikke har set magen til tidligere i Danmark. Derudover benyttes en ny type majsbord, der også kræver opmærksomhed - specielt hvis man til daglig kører andre mærker. 

Piloterne har under demo-dagen formået at køre finsnitteren med maximum kapacitet gennem hele dagen, hvor deres opmærksomhed på maskinens indstillingerne har leveret yderst god kvalitet af det snittede materiale. 

Efter hver demo-dag er kørslen blevet analyseret i dataprogrammet CLAAS TELEMATICS, hvor man kan tilgå information om kapacitet, brændstofforbrug, udbytte og meget mere. Det er ud fra denne data, at man efterfølgende har kunne udtrække spændende information om, hvordan demopiloterne har kørt i den nye JAGUAR 990 TERRA TRAC med det nye ORBIS 900 skærebord. 

I den anledning er der lavet fire kategorier, hvor der har været en særdeles flot præstation, som har udløst en 1. plads. Kategorierne er "Bedste permanente høj ydelse", "Bedste gennemsnitlige ydelse", "Bedste permanente motorudnyttelse" og "Laveste brændstofforbrug i liter pr. ton FM".

"Laveste brændstofforbrug i liter pr. ton FM" - Lars Jensen, Revslund Maskinstation.
Lars Jensen vinder denne kategori med det absolut laveste brændstofforbrug på 0,41 l/ton. 

"Bedste permanente høj ydelse" - Mads Baisgård, Allestrup Maskinstation.
Mads Baisgård vinder denne kategori med en høj permanent ydelse/kapacitet på lige under 400 ton/time.

"Bedste gennemsnitlige ydelse" - Steffen Hansen, Klaus Jepsen Maskinstation.
Steffen Hansen vinder denne kategori med den højeste kapacitet med et peak på 426 tons i timen

"Bedste permanente motorudnyttelse" - Carsten Mouridsen, Kjærs Maskinstation.
Carsten Mouridsen vinder denne kategori med en motorudnyttelse omkring 100% hele dagen igennem.